Gensaksen står derude og banker på. Hvis brugen af den var tilladt, kunne vi være på vej mod knap så bitre selleri og kål, man ikke prutter af. Og andre grønne nyskabelser. Danske økologer er forsigtigt positive.
Læs hele artiklen her om GenGrontsager
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Danske og costaricanske forskere har som de første testet slangegift ved hjælp af syntetiske menneskeproteiner. Projektet er gennemført med støtte fra Lundbeckfonden.
Skal man prøve at modstå angreb fra en bomstærk modstander, svarer det sig at kende de våben, han benytter sig af.
For jo bedre man forstår hans grumme og udspekulerede trick, des lettere vil man – alt andet lige – kunne træffe gode og effektive modforanstaltninger.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Fire forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet har kigget dybt i hjerneskanninger. Målet er at finde på en særlig biomarkør – en slags ’målestok’ – så man kan modvirke blandt andet hukommelsestab hos psykiatriske patienter.
Psykiske lidelser går meget ofte hånd i hånd med en nedsættelse af kognitive funktioner hos patienten – i form af eksempelvis hukommelses- og opmærksomheds-problemer og vanskeligheder med at tilegne sig ny viden.
Det gælder blandt andet ved depression og ved skizofreni, og det har en negativ effekt på især patientens sociale liv og på hans eller hendes muligheder for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Nyt Lundbeckfonden-forskningscenter under ledelse af DNA-detektiven professor Eske Willerslev trækker i arbejdstøjet. Centret skal kortlægge DNA’et – arvemassen – fra tusindvis af for længst afdøde mennesker for at skaffe viden om hjernesygdomme. Et af de spor, der forfølges, handler om CADASIL – en arvelig hjernesygdom, som er i centrum for The Brain Prize 2019.
Selv om der verden over forskes i neurologiske lidelser som Alzheimers og Parkinsons og i psykiatriske lidelser som skizofreni og ADHD, er disse og andre hjernesygdomme på mange måder stadig en gåde for videnskaben:
Hvor kommer de for eksempel fra? Og hvorfor er hjernesygdommene blevet ’hængende’ i menneskets arvemasse, når de åbenlyst er årsag til stor lidelse og desuden gør livet virkelig besværligt for mange mennesker?
Det er nogle af de spørgsmål, et nyt dansk forskningscenter nu går i gang med at finde svar på.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Det hele startede med patienten ‘Hr. C’. Læs her historien om den banebrydende forskning, der førte til opdagelsen af blodpropsygdommen CADASIL og netop har udløst verdens største hjerneforskningspris, The Brain Prize, til fire franske topforskere.
En midaldrende mand – ’Hr. C’, som han benævnes i den videnskabelige litteratur – blev i 1976 henvist til neurologisk udredning på Salpêtrière-hospitalet i Paris.
Og netop den undersøgelse, han gennemgik, skulle vise sig at få meget betydningsfulde konsekvenser for lægevidenskabens forståelse af en særlig form for blodpropper i de små blodkar i hjernen.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Et sted mellem 1.200 og 3.000 danskere har narkolepsi, som denne lidelse hedder. De får pludselige anfald, hvor de oplever en voldsom trang til at sove. Ny dansk forskning peger på, at narkolepsi er en autoimmun lidelse.
Autoimmune sygdomme vil sige, at kroppen angriber sig selv – som det for eksempel sker ved gigt og psoriasis.
Men er det også tilfældet ved narkolepsi, hvor patienten rammes af en dyb og uimodståelig søvntrang, der går over i et søvnanfald?
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Danske bloddonorer leverede de prøver, der skulle til for at påvise sammenhængen.
Hus-katte og andre dyr af kattefamilien, herunder leoparder, kan via deres afføring sprede infektionssygdommen toksoplasmose. Den er også kendt som haresyge, og den er ikke mindst en risiko i forhold til gravide. For bliver en gravid smittet med den parasit, der forårsager haresyge, kan det gå alvorligt ud over fosteret i form af blandt andet hjerneskader. Derfor skal gravide eksempelvis undlade at tømme kattebakker – lige som man også skal lade være med at spise råt kød, når man venter sig, fordi katte også kan overføre parasitten til grise og andre dyr, som ender på vore middagsborde.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Årsagerne til psykisk sygdom kan stamme fra de tidligste tidspunkter i graviditeten, hvor fosterets hjerne er ved at blive dannet. Det viser en undersøgelse i Nature Neuroscience, som forskere fra Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning står bag.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Forskere fra Københavns Universitet har spillet en central rolle i udviklingen af en metode, der kan bruges til at skræddersy medicin mod en lang række sygdomme.
Vil man lave medicin, der kan regulere bestemte biokemiske signaler til kroppens celler, har man behov for at vide, hvordan cellernes ’signalmodtagere’ ser ud:
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Forskere fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har spillet en central rolle i analysen af et af de ”allernærmeste gammaglimt, vi nogensinde har set”. Opdagelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature, og den har givet værdifulde oplysninger om, hvordan gammaglimt dannes.
For English version – click here
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.