Ud over alle de dårlige ting, der med rette kan siges om kræftceller, så kan kræftceller også være en samling snyltere og nassere.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Et hold forsøgsrotter – som ved genetisk manipulation var programmeret til at producere meget store mængder af proteinet alpha-synuclein – spiller hovedrollen i en ny forskningsartikel om Parkinsons sygdom.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
De erfaringer, lægerne gør på dette område, kan også få positiv betydning inden for andre former for kirurgi.
Ældre, der kan forlade hospitalet og tage hjem blot et par dage efter, de har fået et nyt knæ eller en ny hofte, er ikke længere et særsyn i Danmark.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Det er velkendt, at gamle og syge i særlig grad rammes af influenza. Men hvorfor kan tilsyneladende helt sunde og raske mennesker – også yngre – blive sendt så langt ud i tovene af influenza, at det kan medføre døden?
Spørgsmålet har optaget lægevidenskaben i en årrække, og nu kommer otte forskere fra Aarhus Universitet, som er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og Lundbeckfonden, med et bud på et svar.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Forskere ved Københavns Universitet har som de første i verden genmanipuleret humane celler, så de kan tegne et detaljeret billede af den angrebsplan, bakterier og vira opererer ud fra, når de gør os syge. Opdagelsen kan muligvis føre til nye former for sygdomsbekæmpelse – uden brug af antibiotika.
Bakterier og vira er nogle sukkergrise. For når disse mikroorganismer gør os syge – fx med lungebetændelse eller influenza – så angriber de ikke den menneskelige organisme tilfældigt. De allerfleste bakterier og vira – omkring 80 procent af dem – går efter sukkerstofferne på overfladen af cellerne, hvor de så sætter sig og går i gang med at angribe cellen.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Videnskabelig rapport peger på, at der bør forskes mere i, hvordan praktiserende læger udreder og behandler halsbetændelser. Både for at prøve at undgå livstruende bakterieangreb og for at holde snor i antibiotikaforbruget.
Hvert år gennemfører de praktiserende læger i Danmark tilsammen 1,2 millioner konsultationer, der drejer sig om halsbetændelse – det svarer til, at hver femte af os én gang om året søger læge på grund af dette ubehag. Men hvilken undersøgelsesprocedure følger lægen egentlig, og hvilken behandling ender vi typisk med at få?
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Et folk, der byggede huse af stødtænder fra uldhåret mammut og lavede smukke redskaber, er pludselig dukket op. DNA fra dette folk kommer også til at indgå i en undersøgelse af genetikken bag hjernesygdomme og psykiske lidelser.
”Hallo-hallo, der har vi jer jo”, sagde forskerne på Lundbeck Foundation GeoGenetics Center på Københavns Universitet (KU).
De havde lige haft fat i to mælketænder – tabt af hver sin dreng i det nordøstlige Sibirien ved Yana-floden for 31.000 år siden – og forskerne kunne til deres fryd konstatere, at materialet fortalte en historie, som videnskaben længe har jagtet:
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Dansk-italiensk forskerhold viser, at selv en svag elektrisk påvirkning af hjernen kan udløse uventede reaktioner.
Verden over eksperimenterer gør det selv-folk uden medicinsk baggrund med elektrisk hjernestimulering:
De monterer elektroder på hovedet, sætter jævnstrøm til udstyret, og håber at skærpe intellektet og derved eksempelvis blive bedre til at spille computerspil. Eller ved hjælp af elektricitet at kunne behandle alt fra depression til alvorlige neurologiske tilstande som Parkinsons sygdom.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Det syntetiske genom indeholder cirka 1/1000 af den informationsmængde, som ligger i menneskets arvemasse. Opdagelsen peger blandt andet frem mod avancerede ’slave-bakterier’, som vil kunne fremstille nye former for kræftmedicin.
Medicinindustrien har gennem nogle årtier brugt manipulerede bakterier til fremstilling af blandt andet insulin.
Nu er en helt ny generation af sådanne ’slave-bakterier’ imidlertid på vej.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Forskere fra Rigshospitalet gennemfører forsøg, der skal prøve at finde et biologisk ’fingeraftryk’ for migræne.
Sædvanligvis gives stoffet sildenafil – hovedkomponenten i Viagra – mod erektiv dysfunktion. På folkedansk: mod rejsningsbesvær.
Men sildenafil har imidlertid også andre kreative anvendelsesmuligheder, og stoffet indgår nu i et forsøg, der handler om migræne. Bag forsøget, der støttes af Lundbeckfonden, står Dansk Hovedpinecenter, som hører under Rigshospitalet Glostrup.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.