Mælketænder sladrer om et folk der gemte sig i over 30.000 år

Et folk, der byggede huse af stødtænder fra uldhåret mammut og lavede smukke redskaber, er pludselig dukket op. DNA fra dette folk kommer også til at indgå i en undersøgelse af genetikken bag hjernesygdomme og psykiske lidelser.

”Hallo-hallo, der har vi jer jo”, sagde forskerne på Lundbeck Foundation GeoGenetics Center på Københavns Universitet (KU).

De havde lige haft fat i to mælketænder – tabt af hver sin dreng i det nordøstlige Sibirien ved Yana-floden for 31.000 år siden – og forskerne kunne til deres fryd konstatere, at materialet fortalte en historie, som videnskaben længe har jagtet:

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Ny forskning hejser det røde flag: Leg ikke elektriker med din hjerne

Dansk-italiensk forskerhold viser, at selv en svag elektrisk påvirkning af hjernen kan udløse uventede reaktioner.

Verden over eksperimenterer gør det selv-folk uden medicinsk baggrund med elektrisk hjernestimulering:

De monterer elektroder på hovedet, sætter jævnstrøm til udstyret, og håber at skærpe intellektet og derved eksempelvis blive bedre til at spille computerspil. Eller ved hjælp af elektricitet at kunne behandle alt fra depression til alvorlige neurologiske tilstande som Parkinsons sygdom.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Forskere skaber verdens største syntetiske arvemasse – Lundbeckfonden

Det syntetiske genom indeholder cirka 1/1000 af den informationsmængde, som ligger i menneskets arvemasse. Opdagelsen peger blandt andet frem mod avancerede ’slave-bakterier’, som vil kunne fremstille nye former for kræftmedicin.

Medicinindustrien har gennem nogle årtier brugt manipulerede bakterier til fremstilling af blandt andet insulin.

Nu er en helt ny generation af sådanne ’slave-bakterier’ imidlertid på vej.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Viagras aktivstof skal blotlægge migræne – Lundbeckfonden

Forskere fra Rigshospitalet gennemfører forsøg, der skal prøve at finde et biologisk ’fingeraftryk’ for migræne.

Sædvanligvis gives stoffet sildenafil – hovedkomponenten i Viagra – mod erektiv dysfunktion. På folkedansk: mod rejsningsbesvær.

Men sildenafil har imidlertid også andre kreative anvendelsesmuligheder, og stoffet indgår nu i et forsøg, der handler om migræne. Bag forsøget, der støttes af Lundbeckfonden, står Dansk Hovedpinecenter, som hører under Rigshospitalet Glostrup.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Hjernens ’søhest’ skal sikre bedre behandling af psykiske lidelser

Fire forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet har kigget dybt i hjerneskanninger. Målet er at finde på en særlig biomarkør – en slags ’målestok’ – så man kan modvirke blandt andet hukommelsestab hos psykiatriske patienter.

Psykiske lidelser går meget ofte hånd i hånd med en nedsættelse af kognitive funktioner hos patienten – i form af eksempelvis hukommelses- og opmærksomheds-problemer og vanskeligheder med at tilegne sig ny viden.

Det gælder blandt andet ved depression og ved skizofreni, og det har en negativ effekt på især patientens sociale liv og på hans eller hendes muligheder for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Danske forskere vil spore hjerne-blodpropper 10.000 år tilbage

Nyt Lundbeckfonden-forskningscenter under ledelse af DNA-detektiven professor Eske Willerslev trækker i arbejdstøjet. Centret skal kortlægge DNA’et – arvemassen – fra tusindvis af for længst afdøde mennesker for at skaffe viden om hjernesygdomme. Et af de spor, der forfølges, handler om CADASIL – en arvelig hjernesygdom, som er i centrum for The Brain Prize 2019.

Selv om der verden over forskes i neurologiske lidelser som Alzheimers og Parkinsons og i psykiatriske lidelser som skizofreni og ADHD, er disse og andre hjernesygdomme på mange måder stadig en gåde for videnskaben:

Hvor kommer de for eksempel fra? Og hvorfor er hjernesygdommene blevet ’hængende’ i menneskets arvemasse, når de åbenlyst er årsag til stor lidelse og desuden gør livet virkelig besværligt for mange mennesker?

Det er nogle af de spørgsmål, et nyt dansk forskningscenter nu går i gang med at finde svar på.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Lundbeckfonden belønner pioner-udredning af blodpropper i de små blodkar i hjernen

Det hele startede med patienten ‘Hr. C’. Læs her historien om den banebrydende forskning, der førte til opdagelsen af blodpropsygdommen CADASIL og netop har udløst verdens største hjerneforskningspris, The Brain Prize, til fire franske topforskere.

En midaldrende mand – ’Hr. C’, som han benævnes i den videnskabelige litteratur – blev i 1976 henvist til neurologisk udredning på Salpêtrière-hospitalet i Paris.

Og netop den undersøgelse, han gennemgik, skulle vise sig at få meget betydningsfulde konsekvenser for lægevidenskabens forståelse af en særlig form for blodpropper i de små blodkar i hjernen.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Danske forskere bringer nyt om overvældende søvntrang

Et sted mellem 1.200 og 3.000 danskere har narkolepsi, som denne lidelse hedder. De får pludselige anfald, hvor de oplever en voldsom trang til at sove. Ny dansk forskning peger på, at narkolepsi er en autoimmun lidelse.

Autoimmune sygdomme vil sige, at kroppen angriber sig selv – som det for eksempel sker ved gigt og psoriasis.

Men er det også tilfældet ved narkolepsi, hvor patienten rammes af en dyb og uimodståelig søvntrang, der går over i et søvnanfald?

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Hidtil største studie knytter såkaldt kattelort-parasit til skizofreni

Danske bloddonorer leverede de prøver, der skulle til for at påvise sammenhængen.

Hus-katte og andre dyr af kattefamilien, herunder leoparder, kan via deres afføring sprede infektionssygdommen toksoplasmose. Den er også kendt som haresyge, og den er ikke mindst en risiko i forhold til gravide. For bliver en gravid smittet med den parasit, der forårsager haresyge, kan det gå alvorligt ud over fosteret i form af blandt andet hjerneskader. Derfor skal gravide eksempelvis undlade at tømme kattebakker – lige som man også skal lade være med at spise råt kød, når man venter sig, fordi katte også kan overføre parasitten til grise og andre dyr, som ender på vore middagsborde.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Forskere finder sammenhænge mellem psykiatriske lidelser og begivenheder i fostertilstanden

Årsagerne til psykisk sygdom kan stamme fra de tidligste tidspunkter i graviditeten, hvor fosterets hjerne er ved at blive dannet. Det viser en undersøgelse i Nature Neuroscience, som forskere fra Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning står bag.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.