Fire forskningsartikler i Nature viser, at analyser af tusindvis af år gammelt DNA kan følge sygdommes genetiske spor og geografiske oprindelse meget langt tilbage i tid. Analyserne kan også give detaljerede billeder af bl.a. fortidig migration – og leverer samtidig en forklaring på et hidtil uløseligt spørgsmål om multipel sklerose (MS).
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
De tre store migrationer, der har fundet sted i Eurasien siden sidste istid, har påvirket nulevende menneskers risiko for at udvikle en række alvorlige sygdomme.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Ingen vidste det: Men Danmark har oplevet to nærmest totale befolkningsudskiftninger siden sidste istid. Og den seneste hænger solidt ved i arvemassen hos nutidige skandinaver.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Historien om hvordan det internationale forskerhold ved hjælp af tusindvis af år gammelt DNA opklarede et mysterium om multipel sklerose, rummer elementer af detektivarbejde.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Arkæologiske fund har længe peget på eksistensen af en barriere, som i lange perioder i stenalderen strakte sig op gennem Europa fra Sortehavet i syd til Østersø-området ved de nuværende baltiske lande i nord.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Hvordan kan menneskets tidligste oplevelser genkaldes fra hukommelsen? Hukommelsesforskere fra Aarhus Universitet søger svar med en særlig test, som de bruger til at undersøge spontane erindringer hos tre-fire årige børn.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Et forskerhold fra Københavns Universitet er i stand til at tænde og slukke for bevægelsen hos genmanipulerede forsøgsmus ved at kontrollere en specifik gruppe af celler i dyrenes hjerner. At disse celler i pattedyrhjernen har denne funktion, er aldrig tidligere vist. Opdagelsen kan muligvis have betydning for forståelsen af hjernesygdom hos mennesker.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Et hold søvnforskere ved Københavns Universitet prøver at kortlægge en indviklet kommunikation mellem tarmen og hjernen. De kigger efter nye behandlinger mod søvnforstyrrelser.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Danske og amerikanske forskere har fundet en hidtil ukendt hjerne-struktur hos mennesket. Det er en supertynd hinde, som består af blot ét lag celler – og den er en del af hjernens immunforsvar.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Hormonet kan muligvis gøres til et effektivt våben i kampen mod fedme. Bag opdagelsen står et hold forskere fra Københavns Universitet.
Mennesket elsker sukker – det er trøst, det er belønning – det er lækkert!
Men hvorfor får de fleste så alligevel nok af sukker, når de har guffet et par stykker lagkage eller en velvoksen portion flødeis i sig. Og hvorfor bliver vi ikke bare ved med at spise sukker, når vi er i gang – hvad er det, der bremser os?
Det spørgsmål har otte forskere fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet (KU) muligvis fundet en del af svaret på.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.