Nyt Lundbeckfonden-forskningscenter under ledelse af DNA-detektiven professor Eske Willerslev trækker i arbejdstøjet. Centret skal kortlægge DNA’et – arvemassen – fra tusindvis af for længst afdøde mennesker for at skaffe viden om hjernesygdomme. Et af de spor, der forfølges, handler om CADASIL – en arvelig hjernesygdom, som er i centrum for The Brain Prize 2019.
Selv om der verden over forskes i neurologiske lidelser som Alzheimers og Parkinsons og i psykiatriske lidelser som skizofreni og ADHD, er disse og andre hjernesygdomme på mange måder stadig en gåde for videnskaben:
Hvor kommer de for eksempel fra? Og hvorfor er hjernesygdommene blevet ’hængende’ i menneskets arvemasse, når de åbenlyst er årsag til stor lidelse og desuden gør livet virkelig besværligt for mange mennesker?
Det er nogle af de spørgsmål, et nyt dansk forskningscenter nu går i gang med at finde svar på.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.