Nu kan forskerne se, hvor i kroppen vores T-celler vil angribe. Det får blandt andet betydning for forskning i kræft, sklerose og leddegigt. Lundbeckfonden Fellow Sine Reker Hadrup har stået i spidsen for arbejdet.
Når vores blod pumpes rundt i kroppen, fører det en række livsvigtige celler med. Det er T-cellerne, som er en del af vores immunforsvar – en slags kroppens politimænd, der fra biologiens side er designet til at kunne opdage andre celler, som er inficeret med virus eller er ved at udvikle sig i en sygelig retning, for eksempel ved at blive til kræftceller.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.