Fortidens arvemasse tvinges til at tale

Fire forskningsartikler i Nature viser, at analyser af tusindvis af år gammelt DNA kan følge sygdommes genetiske spor og geografiske oprindelse meget langt tilbage i tid. Analyserne kan også give detaljerede billeder af bl.a. fortidig migration – og leverer samtidig en forklaring på et hidtil uløseligt spørgsmål om multipel sklerose (MS).

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

En meget effektiv biologisk bremse

Et forskerhold fra Københavns Universitet er i stand til at tænde og slukke for bevægelsen hos genmanipulerede forsøgsmus ved at kontrollere en specifik gruppe af celler i dyrenes hjerner. At disse celler i pattedyrhjernen har denne funktion, er aldrig tidligere vist. Opdagelsen kan muligvis have betydning for forståelsen af hjernesygdom hos mennesker. 

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Verdens ældste dna til dato: Her er koderne til et 2 mio. år gammelt økosystem

Et internationalt forskerhold under dansk ledelse har fundet og identificeret en lang række ultrakorte stykker DNA i to millioner år gamle lag i en sedimentaflejring i Nordgrønland.

Der er tale om det ældste DNA, som nogensinde er fundet og analyseret. Og det slår den hidtidige rekord for forhistorisk DNA – en sibirisk mammutknogle – med cirka en million år.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Ny teori om de nerve-netværk, der styrer vores evne til at gå

Elektroder i rygmarven på skildpadder gav overraskende meldinger – og har affødt en teori om eksistensen af en hidtil ukendt ’kommandocentral’ bag bevægelser.

Fire forskere fra Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet (KU) kiggede grundigt på måleresultaterne. Så kiggede de atter, og nok en gang – uden helt at vide, hvad de skulle sige og mene.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.