Tag: Lundbeckfonden

Tarmhormon kan bremse trangen til at spise sukker

Hormonet kan muligvis gøres til et effektivt våben i kampen mod fedme. Bag opdagelsen står et hold forskere fra Københavns Universitet.

Mennesket elsker sukker – det er trøst, det er belønning – det er lækkert!

Men hvorfor får de fleste så alligevel nok af sukker, når de har guffet et par stykker lagkage eller en velvoksen portion flødeis i sig. Og hvorfor bliver vi ikke bare ved med at spise sukker, når vi er i gang – hvad er det, der bremser os?

Det spørgsmål har otte forskere fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet (KU) muligvis fundet en del af svaret på.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Dansk professor i spidsen for succesfuld jagt på ’bodybuilderprotein’

Fundet kan være med til at forklare visse tilfælde af muskelsvækkelse, myopati. Og det kan på sigt muligvis bruges til at genopbygge muskelmassen hos ældre og meget svækkede personer. Uden at de behøver at røre en finger.

Hvordan registrerer musklerne, at de skal vokse, når de virkelig bliver brugt?

Det spørgsmål har et internationalt forskerhold kigget nærmere på. Og de 30 forskeres undersøgelse, der er støttet af Lundbeckfonden, har ført til en overraskende opdagelse, som netop er offentliggjort i en artikel i det videnskabelige tidsskrift EMBO Journal.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Studier af ’hjernens tis’ skal afsløre den skurkerolle betændelse ser ud til at spille ved depression og psykose

Dansk forsker er ved at opbygge en biobank, der på basis af analyser af hjernevæske skal kortlægge eventuelle sammenhænge mellem infektioner og psykiske lidelser. Håbet er at skabe grundlag for mere præcise diagnoser og en bedre behandling af depression og psykose.

Enhver garvet kriminalbetjent kender situationen: Der foregår noget destruktivt i miljøet – og der er også nogle mistænkte, som i forskellige sammenhænge dukker op, når man undersøger sagerne.

Problemet er blot, at der mangler beviser – og så længe de ikke er tilvejebragt, er det svært at gribe ind.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Øjet registrerer bevægelser på en hidtil ukendt måde

Det er afsløret ved hjælp af et målsøgende virus. Metoden kan også bruges til at undersøge andre sanser hos pattedyr.

Når det handler om at registrere bevægelser, arbejder synssansen hos pattedyr helt anderledes, end videnskaben hidtil har antaget.

Det viser et dansk-israelsk forskningsprojekt, der netop er offentliggjort i form af en artikel i det videnskabelige tidsskrift Neuron.

Projektet er støttet af Lundbeckfonden, og det har været ledet af lektor Keisuke Yonehara fra Danish Research Institute of Translational Neuroscience, DANDRITE, ved Aarhus Universitet.

Forskerne har arbejdet med dyreforsøg – og det, de på den måde har været i stand til at vise, ”rokker fundamentalt ved den hidtidige forståelse af pattedyrs visuelle opfattelse af bevægelser. Både de bevægelser, der kan iagttages i det omgivende miljø, og individets visuelle opfattelse af egne bevægelser”, siger Keisuke Yonehara.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Gladest for bøf eller pasta? – Det er i høj grad medfødt

Forskere analyserede spisevaner og genetiske profiler hos 280.000 vesteuropæere. For at finde ud af, om vores gener er med til at bestemme: Om vi fortrækker proteiner, kulhydrater eller fedt?
 

Det er frokosttid, medarbejderne går i kantinen.

Der serveres buffet, og der er alt muligt at vælge imellem.

Men i stedet for at tage lidt fra alle fade, skåle og gryder, fylder hovedparten af de ansatte tallerkenen på en måde, som ikke ændrer sig ret meget fra dag til dag:

En gruppe går målrettet efter kulhydrater – fx groft brød eller retter med et stort indhold af ris og kartofler, ofte fra buffetens vegetariske sektion.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Sitting Bull DNA-testet: Danske forskere finder høvdingens oldebarn

Undersøgelsen har været ledet af DNA-detektiven Eske Willerslev. Informationerne lå i den legendariske indianerhøvdings hårpisk. Nu vil Sitting Bulls oldebarn grave høvdingens betonforseglede knogler op.

Tapre mennesker, som dør i kampen mod uret og overmagt, ender i visse tilfælde alligevel med at vinde på den lange bane – i historiebøgerne.

Sådan er det med Tatanka-Iyotanka, bedre kendt som høvdingen og hærføreren Sitting Bull (1831-1890), der i spidsen for omkring 1.500 lakotaindianere i 1876 udraderede den amerikanske general Custer og dennes fem kompagnier i slaget ved Little Big Horn.

En blodvædet bedrift – også kendt som ’the Battle of Greasy Grass’ – som til umindelige tider vil symbolisere de indfødte amerikaneres modstand mod den hvide mands grasserende trang til imperiebygning.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

’Skræddersyet’ depressionspille tegner sig i horisonten

Internationalt forskerhold under dansk ledelse har været helt nede i maskinrummet i en depressionspille.

Undersøger man et kemisk stof på atom-niveau, kan der dukke stærkt overraskende viden op – informationer, som vender op-ned på hidtidige antagelser og kan rumme helt nye muligheder.

Det oplevede medlemmerne af en dansk-amerikansk forskergruppe, da de ved hjælp af den avancerede elektronmikroskop-teknik Kryo-EM nærstuderede stoffet vilazodon.
Stoffet har været på markedet i USA og i Canada siden hhv. 2011 og 2018, og er godkendt til behandling af depression.

Forskergruppens opdagelse, som netop er offentliggjort i det højt rangerede videnskabelige tidsskrift Nature Communications, peger på muligheden for at fremstille langt mere fintfølende depressionsmedicin, end vi kender i dag. Håbet er at kunne hjælpe mange af de patienter, der i dag ikke har nævneværdigt udbytte af klassisk depressionsmedicin.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Ny viden om trækfugles navigation

Forskere har i laboratoriet afsløret magnetiske reaktioner knyttet til et lysfølsomt protein i trækfugles øjne.

Opdagelsen, der er støttet af Lundbeckfonden, kan muligvis blive relevant i forbindelse med udvikling af næste generation supercomputere – de såkaldte kvantecomputere.

Et af de spørgsmål, som længe har optaget biologer, handler om hvordan trækfugle bruger Jordens magnetfelt som et kompas – og på den måde kan navigere præcist, når de flyver om natten.

En række teorier har gennem årene været undersøgt, og nu er der kommet helt ny viden.

I en artikel, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature, kan et internationalt forskerhold vise:

At et molekyle fra en natflyvende trækfugls nethinde, der har været foreslået som et ’kompasmolekyle’, rent faktisk er magnetisk sensitivt.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Han spurgte en Brain Prize-vinder: Må jeg forske i dit laboratorium?

Og derfor er Peter Petersen, 37-årig dansk hjerneforsker, i dag en del af den verdenskendte professor György Buzsákis hold ved det amerikanske New York University. Det hele kom i stand med støtte fra Det Frie Forskningsråd og et postdoc-stipendium fra Lundbeckfonden.

Hvem finder dog på at montere et lille ’køleskab’ på hovedet af en forsøgsrotte, og derefter lade dyret løbe rundt i en labyrint?

Svaret er, at det gør Peter Petersen – dansk elektrofysiolog og hjerneforsker med speciale i thetarytmer, der er en del af hjernens elektriske aktivitet.

Og det ’køleskab’, han arbejder med – i virkeligheden en lille beholder fyldt med tør-is – tjener et klart videnskabeligt formål:

”Overordnet handler det om at prøve at udvide forståelsen af thetarytmer, som er involveret i blandt andet menneskets indlæring og hukommelse – og i evnen til at orientere sig og færdes i et fysisk miljø”, forklarer Peter Petersen:

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Et helt læs gen-varianter bag bipolar lidelse er dukket frem

Danske forskere har været med til at identificere 33 genvarianter, som viser sig at spille en rolle ved bipolar lidelse.

Danske forskere har været med til at identificere 33 genvarianter, som viser sig at spille en rolle ved bipolar lidelse. For at nå dertil, skulle der kigges på DNA-profiler fra 413.000 personer.

En række videnskabelige arbejdsgrupper prøver i disse år at kortlægge den genetiske arkitektur bag arvelige psykiske sygdomme som skizofreni, depression og bipolar lidelse.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.