Et hold søvnforskere ved Københavns Universitet prøver at kortlægge en indviklet kommunikation mellem tarmen og hjernen. De kigger efter nye behandlinger mod søvnforstyrrelser.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Et hold søvnforskere ved Københavns Universitet prøver at kortlægge en indviklet kommunikation mellem tarmen og hjernen. De kigger efter nye behandlinger mod søvnforstyrrelser.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Danske og amerikanske forskere har fundet en hidtil ukendt hjerne-struktur hos mennesket. Det er en supertynd hinde, som består af blot ét lag celler – og den er en del af hjernens immunforsvar.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Dybt nede i ’søvnens maskinrum’ har danske forskere nu afluret svingninger, som er helt centrale for hukommelsen, og peger mod nye behandlingsmål for søvn.
Bag opdagelsen står et internationalt forskerhold under ledelse af søvneksperter fra Københavns Universitet. Ud over at øge forståelsen af søvn, peger opdagelsen også på et behov for at udvikle nye former for medicin mod søvnforstyrrelser.
Ligesom man kan være frisk som en fisk, hurtig som et lyn eller sløv som en padde, kan man også sove som en sten.
”Jeg har simpelthen sovet som en sten”, siger mange, når de skal beskrive en virkelig god nats søvn. Og tit tilføjer de med et lille smil: ”Jeg har ikke været vågen én eneste gang”.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Og derfor er Peter Petersen, 37-årig dansk hjerneforsker, i dag en del af den verdenskendte professor György Buzsákis hold ved det amerikanske New York University. Det hele kom i stand med støtte fra Det Frie Forskningsråd og et postdoc-stipendium fra Lundbeckfonden.
Hvem finder dog på at montere et lille ’køleskab’ på hovedet af en forsøgsrotte, og derefter lade dyret løbe rundt i en labyrint?
Svaret er, at det gør Peter Petersen – dansk elektrofysiolog og hjerneforsker med speciale i thetarytmer, der er en del af hjernens elektriske aktivitet.
Og det ’køleskab’, han arbejder med – i virkeligheden en lille beholder fyldt med tør-is – tjener et klart videnskabeligt formål:
”Overordnet handler det om at prøve at udvide forståelsen af thetarytmer, som er involveret i blandt andet menneskets indlæring og hukommelse – og i evnen til at orientere sig og færdes i et fysisk miljø”, forklarer Peter Petersen:
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Stærkt overvægtige forsøgspersoner blev hjerneskannet – de tændte på mad hele tiden. Læs hele artiklen her
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.