Fire forskningsartikler i Nature viser, at analyser af tusindvis af år gammelt DNA kan følge sygdommes genetiske spor og geografiske oprindelse meget langt tilbage i tid. Analyserne kan også give detaljerede billeder af bl.a. fortidig migration – og leverer samtidig en forklaring på et hidtil uløseligt spørgsmål om multipel sklerose (MS).
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Historien om hvordan det internationale forskerhold ved hjælp af tusindvis af år gammelt DNA opklarede et mysterium om multipel sklerose, rummer elementer af detektivarbejde.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Et internationalt forskerhold under dansk ledelse har fundet og identificeret en lang række ultrakorte stykker DNA i to millioner år gamle lag i en sedimentaflejring i Nordgrønland.
Der er tale om det ældste DNA, som nogensinde er fundet og analyseret. Og det slår den hidtidige rekord for forhistorisk DNA – en sibirisk mammutknogle – med cirka en million år.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Forskere fra Københavns Universitet har spillet en nøglerolle i arbejdet med at sammenstykke det stærkt sønderbrudte virus-DNA. Det virus, der er tale om, kan have 700.000 år på bagen. Og det gør den dag i dag mennesker syge.
Når forskere står med en rigtig slambert af et virus, der kan gøre mennesker syge – fx covid – er der mange ting, de gerne vil have rede på. Ikke mindst:
Hvor det kommer det fra? Hvor længe det må antages at have været undervejs? Og hvornår angreb det første gang mennesker?
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Undersøgelsen har været ledet af DNA-detektiven Eske Willerslev. Informationerne lå i den legendariske indianerhøvdings hårpisk. Nu vil Sitting Bulls oldebarn grave høvdingens betonforseglede knogler op.
Tapre mennesker, som dør i kampen mod uret og overmagt, ender i visse tilfælde alligevel med at vinde på den lange bane – i historiebøgerne.
Sådan er det med Tatanka-Iyotanka, bedre kendt som høvdingen og hærføreren Sitting Bull (1831-1890), der i spidsen for omkring 1.500 lakotaindianere i 1876 udraderede den amerikanske general Custer og dennes fem kompagnier i slaget ved Little Big Horn.
En blodvædet bedrift – også kendt som ’the Battle of Greasy Grass’ – som til umindelige tider vil symbolisere de indfødte amerikaneres modstand mod den hvide mands grasserende trang til imperiebygning.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Populærforestillingen om de blonde, ’skandinavisk udseende’ vikinger har fået en lige højre. For nogle vikinger var mørkhårede, andre leverpostejsfarvede. Vikingerne repræsenterede i virkeligheden en blandet genetik, som også havde sydeuropæiske og asiatiske rødder. Det dokumenterer en videnskabelig artikel i Nature. Artiklen er skrevet af et stort internationalt eksperthold under ledelse af Lundbeckfonden-forskere. Den tager samtidig hul på en omfattende kortlægning af fortidens sygdomme.
Sig ordet ’viking’ – og mærk, hvordan associationerne samler sig bagtil i hjernen og begynder at danne en historie. Næppe af den stille slags, snarere en beretning i højt gear, hvor forestillinger om lige dele: ære, magt, erobringstrang, liderlighed og permanent kradsende udlængsel garneret med hyppige mord, afbrændinger, bortførelser, drikkelag og den rungende lyd af krydsende klinger og den jernholdige lugt af blod blander sig til et både voldsomt og livsbekræftende drama.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Æsler er uundværlige, når man skal fragte teknisk udstyr, mad og drikkevand op til Chiquihuite-hulen i det nordlige Mexico. Den transportopgave kan hverken mennesker eller maskiner løse, for hulen ligger i stærkt uvejsomt terræn midt på en bjergskråning.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Kører du for stærkt? Har du haft mange seksualpartnere? Eller har du tendens til at drikke for meget alkohol? Så har du formentlig en særlig genetisk profil. Forskere har set på mulige sammenhænge mellem gener og risikoadfærd – og fundet klare sammenhænge.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Internationalt forskningsprojekt under ledelse af DNA-detektiven Eske Willerslev fra Københavns Universitet viser i en Science-artikel, at det amerikanske kontinent blev ekspres-befolket. Urgamle menneskeknogler udgravet i en brasiliansk drypstenshule i 1800-tallet af den legendariske danske naturforsker P.W. Lund spiller en central rolle.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Kæmpe videnskabeligt udredningsarbejde under dansk ledelse bringer ny viden om alt fra menneskets domesticering af hesten til folkevandringer på Silkevejen og spredning af sygdom. – Læs hele artiklen her
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.