Diabetes-eksperter ved Københavns Universitet har fundet ud af, hvad der i menneskets fostertilstand får umodne celler i bugspytkirtlen til at specialisere sig. Hermed rykker brugen af stamceller i behandlingen af en lille gruppe særligt udsatte diabetes 1-patienter et betydningsfuldt skridt nærmere.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Vombattens afføring har vakt opsigt i videnskabelige kredse. Den er terningformet, og vombatten kan derfor stable den for at afmærke sit territorium. Professor og modtager af Lundbeckfondens Yngre Forskerpris Tom Gilbert ser den ukonventionelle lort som et eksempel på, hvor elegant og kreativt evolutionen arbejder.
Hvordan kan en i øvrigt upåfaldende endetarmsåbning udlede fækalier, der har facon som en terning?
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Nu kan forskerne se, hvor i kroppen vores T-celler vil angribe. Det får blandt andet betydning for forskning i kræft, sklerose og leddegigt. Lundbeckfonden Fellow Sine Reker Hadrup har stået i spidsen for arbejdet.
Når vores blod pumpes rundt i kroppen, fører det en række livsvigtige celler med. Det er T-cellerne, som er en del af vores immunforsvar – en slags kroppens politimænd, der fra biologiens side er designet til at kunne opdage andre celler, som er inficeret med virus eller er ved at udvikle sig i en sygelig retning, for eksempel ved at blive til kræftceller.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Internationalt forskningsprojekt under ledelse af DNA-detektiven Eske Willerslev fra Københavns Universitet viser i en Science-artikel, at det amerikanske kontinent blev ekspres-befolket. Urgamle menneskeknogler udgravet i en brasiliansk drypstenshule i 1800-tallet af den legendariske danske naturforsker P.W. Lund spiller en central rolle.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
NYT DIAGNOSTISK VÆRKTØJ:
Opdagelsen skal nu føre til udvikling af nyt udstyr – baseret på en indkapslet sky af grundstof-atomer. Udstyret vil blandt andet åbne mulighed for at diagnosticere specifikke hjerterytme-forstyrrelser allerede i fostertilstanden.
Et hold forskere på Københavns Universitet har ved at arbejde med myrehjerner identificeret helt basale DNA-netværk, der med stor sandsynlighed kan siges at styre hjerneaktivitet. Opdagelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Ecology and Evolution. Metoden kan bruges til at udforske sammenhænge mellem generelle hjernefunktioner og social adfærd.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Ny metode åbner døren for masseproduktion af slangemodgift uden de mange bivirkninger, der kendetegner dagens produkter. Danske forskere – herunder en Lundbeckfonden Talentpris-modtager – har spillet en vigtig rolle i udviklingsarbejdet.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Forskere fra Københavns Universitet har fået bevillinger på i alt 90 mio. kr. til på forskellige måder at studere hologenomet – samarbejdet mellem et dyrs egen arvemasse og dets tarmbakteriers. Laks og markmus spiller en afgørende rolle i det store forskningsprojekt, der handler om såvel miljø som udvikling af ny medicin.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Hvorfor får mennesket udposninger på tyktarmen? Forskere har ved hjælp af en dansk analysemetode skaffet nye oplysninger, der kan hjælpe med at finde et svar. Når mennesker udvikler en smertefuld og i nogle tilfælde også meget farlig betændelse i udposninger på tyktarmen, hænger det tæt sammen med en særlig genetisk ’cocktail’. Det viser ny forskning, … Læs hele artiklen her
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Eksperter fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet går nu i laboratoriet, hvor de vil bruge principperne bag en lille glascelle fyldt med cæsiumatomer til at udvide overvågningen af rummet.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.