Det er velkendt, at gamle og syge i særlig grad rammes af influenza. Men hvorfor kan tilsyneladende helt sunde og raske mennesker – også yngre – blive sendt så langt ud i tovene af influenza, at det kan medføre døden?
Spørgsmålet har optaget lægevidenskaben i en årrække, og nu kommer otte forskere fra Aarhus Universitet, som er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og Lundbeckfonden, med et bud på et svar.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Forskere ved Københavns Universitet har som de første i verden genmanipuleret humane celler, så de kan tegne et detaljeret billede af den angrebsplan, bakterier og vira opererer ud fra, når de gør os syge. Opdagelsen kan muligvis føre til nye former for sygdomsbekæmpelse – uden brug af antibiotika.
Bakterier og vira er nogle sukkergrise. For når disse mikroorganismer gør os syge – fx med lungebetændelse eller influenza – så angriber de ikke den menneskelige organisme tilfældigt. De allerfleste bakterier og vira – omkring 80 procent af dem – går efter sukkerstofferne på overfladen af cellerne, hvor de så sætter sig og går i gang med at angribe cellen.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Videnskabelig rapport peger på, at der bør forskes mere i, hvordan praktiserende læger udreder og behandler halsbetændelser. Både for at prøve at undgå livstruende bakterieangreb og for at holde snor i antibiotikaforbruget.
Hvert år gennemfører de praktiserende læger i Danmark tilsammen 1,2 millioner konsultationer, der drejer sig om halsbetændelse – det svarer til, at hver femte af os én gang om året søger læge på grund af dette ubehag. Men hvilken undersøgelsesprocedure følger lægen egentlig, og hvilken behandling ender vi typisk med at få?
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Et folk, der byggede huse af stødtænder fra uldhåret mammut og lavede smukke redskaber, er pludselig dukket op. DNA fra dette folk kommer også til at indgå i en undersøgelse af genetikken bag hjernesygdomme og psykiske lidelser.
”Hallo-hallo, der har vi jer jo”, sagde forskerne på Lundbeck Foundation GeoGenetics Center på Københavns Universitet (KU).
De havde lige haft fat i to mælketænder – tabt af hver sin dreng i det nordøstlige Sibirien ved Yana-floden for 31.000 år siden – og forskerne kunne til deres fryd konstatere, at materialet fortalte en historie, som videnskaben længe har jagtet:
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.