Et hold søvnforskere ved Københavns Universitet prøver at kortlægge en indviklet kommunikation mellem tarmen og hjernen. De kigger efter nye behandlinger mod søvnforstyrrelser.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Tag: videnskab
En ny hjernehinde hos mennesket er dukket op
Danske og amerikanske forskere har fundet en hidtil ukendt hjerne-struktur hos mennesket. Det er en supertynd hinde, som består af blot ét lag celler – og den er en del af hjernens immunforsvar.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Tarmhormon kan bremse trangen til at spise sukker
Hormonet kan muligvis gøres til et effektivt våben i kampen mod fedme. Bag opdagelsen står et hold forskere fra Københavns Universitet.
Mennesket elsker sukker – det er trøst, det er belønning – det er lækkert!
Men hvorfor får de fleste så alligevel nok af sukker, når de har guffet et par stykker lagkage eller en velvoksen portion flødeis i sig. Og hvorfor bliver vi ikke bare ved med at spise sukker, når vi er i gang – hvad er det, der bremser os?
Det spørgsmål har otte forskere fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet (KU) muligvis fundet en del af svaret på.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Dansk professor i spidsen for succesfuld jagt på ’bodybuilderprotein’
Fundet kan være med til at forklare visse tilfælde af muskelsvækkelse, myopati. Og det kan på sigt muligvis bruges til at genopbygge muskelmassen hos ældre og meget svækkede personer. Uden at de behøver at røre en finger.
Hvordan registrerer musklerne, at de skal vokse, når de virkelig bliver brugt?
Det spørgsmål har et internationalt forskerhold kigget nærmere på. Og de 30 forskeres undersøgelse, der er støttet af Lundbeckfonden, har ført til en overraskende opdagelse, som netop er offentliggjort i en artikel i det videnskabelige tidsskrift EMBO Journal.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Studier af ’hjernens tis’ skal afsløre den skurkerolle betændelse ser ud til at spille ved depression og psykose
Dansk forsker er ved at opbygge en biobank, der på basis af analyser af hjernevæske skal kortlægge eventuelle sammenhænge mellem infektioner og psykiske lidelser. Håbet er at skabe grundlag for mere præcise diagnoser og en bedre behandling af depression og psykose.
Enhver garvet kriminalbetjent kender situationen: Der foregår noget destruktivt i miljøet – og der er også nogle mistænkte, som i forskellige sammenhænge dukker op, når man undersøger sagerne.
Problemet er blot, at der mangler beviser – og så længe de ikke er tilvejebragt, er det svært at gribe ind.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Øjet registrerer bevægelser på en hidtil ukendt måde
Det er afsløret ved hjælp af et målsøgende virus. Metoden kan også bruges til at undersøge andre sanser hos pattedyr.
Når det handler om at registrere bevægelser, arbejder synssansen hos pattedyr helt anderledes, end videnskaben hidtil har antaget.
Det viser et dansk-israelsk forskningsprojekt, der netop er offentliggjort i form af en artikel i det videnskabelige tidsskrift Neuron.
Projektet er støttet af Lundbeckfonden, og det har været ledet af lektor Keisuke Yonehara fra Danish Research Institute of Translational Neuroscience, DANDRITE, ved Aarhus Universitet.
Forskerne har arbejdet med dyreforsøg – og det, de på den måde har været i stand til at vise, ”rokker fundamentalt ved den hidtidige forståelse af pattedyrs visuelle opfattelse af bevægelser. Både de bevægelser, der kan iagttages i det omgivende miljø, og individets visuelle opfattelse af egne bevægelser”, siger Keisuke Yonehara.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Sitting Bull DNA-testet: Danske forskere finder høvdingens oldebarn
Undersøgelsen har været ledet af DNA-detektiven Eske Willerslev. Informationerne lå i den legendariske indianerhøvdings hårpisk. Nu vil Sitting Bulls oldebarn grave høvdingens betonforseglede knogler op.
Tapre mennesker, som dør i kampen mod uret og overmagt, ender i visse tilfælde alligevel med at vinde på den lange bane – i historiebøgerne.
Sådan er det med Tatanka-Iyotanka, bedre kendt som høvdingen og hærføreren Sitting Bull (1831-1890), der i spidsen for omkring 1.500 lakotaindianere i 1876 udraderede den amerikanske general Custer og dennes fem kompagnier i slaget ved Little Big Horn.
En blodvædet bedrift – også kendt som ’the Battle of Greasy Grass’ – som til umindelige tider vil symbolisere de indfødte amerikaneres modstand mod den hvide mands grasserende trang til imperiebygning.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Han spurgte en Brain Prize-vinder: Må jeg forske i dit laboratorium?
Og derfor er Peter Petersen, 37-årig dansk hjerneforsker, i dag en del af den verdenskendte professor György Buzsákis hold ved det amerikanske New York University. Det hele kom i stand med støtte fra Det Frie Forskningsråd og et postdoc-stipendium fra Lundbeckfonden.
Hvem finder dog på at montere et lille ’køleskab’ på hovedet af en forsøgsrotte, og derefter lade dyret løbe rundt i en labyrint?
Svaret er, at det gør Peter Petersen – dansk elektrofysiolog og hjerneforsker med speciale i thetarytmer, der er en del af hjernens elektriske aktivitet.
Og det ’køleskab’, han arbejder med – i virkeligheden en lille beholder fyldt med tør-is – tjener et klart videnskabeligt formål:
”Overordnet handler det om at prøve at udvide forståelsen af thetarytmer, som er involveret i blandt andet menneskets indlæring og hukommelse – og i evnen til at orientere sig og færdes i et fysisk miljø”, forklarer Peter Petersen:
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Et helt læs gen-varianter bag bipolar lidelse er dukket frem
Danske forskere har været med til at identificere 33 genvarianter, som viser sig at spille en rolle ved bipolar lidelse.
Danske forskere har været med til at identificere 33 genvarianter, som viser sig at spille en rolle ved bipolar lidelse. For at nå dertil, skulle der kigges på DNA-profiler fra 413.000 personer.
En række videnskabelige arbejdsgrupper prøver i disse år at kortlægge den genetiske arkitektur bag arvelige psykiske sygdomme som skizofreni, depression og bipolar lidelse.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Danske forskere aflurer centralt molekyle bag alzheimers
Opdagelsen kan føre til udvikling af en helt ny form for medicin mod den frygtede demenslidelse.
Forskere oplever jævnligt at finde en sjælden genetisk variant i forbindelse med en sygdom – uden at kunne sige om, og i givet fald hvordan, denne særlige variant egentlig er involveret i den pågældende lidelse.
Det er i sig selv frustrerende, men samtidig er det udfordrende:
For kan man forstå dette genetiske forhold, kan det muligvis give gode ideer til, hvordan man kan skræddersy nye former for medicin mod sygdommen.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.