Forskere fra Danmark, Australien og USA står bag opdagelsen – projektet har været støttet af Lundbeckfonden.
De allerfleste modermærker er fredelige – og rummer altså ikke kræft. Men der er desværre undtagelser, hvor modermærket har udviklet sig til kræft – og her skal der handles hurtigt, så sygdommen ikke når at sprede sig.
Et af de spørgsmål, lægerne i den forbindelse skal tage stilling til, lyder: Hvor farlige er de kræftceller, der er i netop dette modermærke? Og det er et vigtigt spørgsmål, for svaret er blandt andet med til at bestemme, hvor aggressivt lægerne behandler modermærkekræft, også kaldet malignt melanom.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.