Et stort internationalt forskerhold har kigget på i hvor høj grad vores gener bestemmer sammensætningen af de bakterier, vi har i vores fordøjelsessystem. Resultatet overrasker. Prøver fra danske børn indgår i undersøgelsen.
Tager man en afføringsprøve fra Petersen, og sammenligner den med en tilsvarende prøve fra Poulsen og en fra Pallesen og en fra Piil, vil der tegne sig et billede af bakteriel mangfoldighed:
Der vil være bakteriearter, der går igen fra tarm til tarm – ligesom de fleste voksne mennesker også går rundt med nogenlunde lige mange tarmbakterier, omkring et kilo.
Men tarmfloraens sammensætning – hundredvis af forskellige bakteriearter, der også kaldes det humane mikrobiom – vil typisk være karakteriseret ved flere forskelle end ligheder fra person til person.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.