Danske patologer har gennemført de første tre af i alt 300 obduktioner, som i løbet af de kommende måneder skal skaffe ny viden om COVID-19 på en lang række områder. Det sker med støtte fra blandt andre Lundbeckfonden.
Hvordan kan vi forberede os bedst muligt – altså på den næste pandemi?
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Et japansk lægemiddel – camostat mesylate – er på vej mod Danmark, hvor det efter planen skal afprøves på i alt 180 corona-patienter indlagt på sygehuse rundt om i landet.
Kommer de nødvendige tilladelser fra danske myndgheder på plads i løbet af weekenden, kan forsøget gå i gang i næste uge. Allerede om tre-fire måneder vil man vide, om camostat mesylate som antaget kan bremse corona-virusets hærgen hos mennesker, der er smittet – og har udviklet selve sygdomstilstanden, Covid 19.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Danske forskere har i forsøg vist, at raske 60-70 årige har markant bedre forudsætninger for at reparere muskelskader og opbygge muskler, end videnskaben hidtil har antaget.
Håret gråner og ansigtet får rynker. Sådan er det at ældes. Punktum.
Den gode nyhed er imidlertid, at tidens tand ikke er lige nådesløs på alle områder. Faktisk slet ikke, afslører ny forskning udført ved Københavns Universitet og ved Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.
Det fortæller Anders Karlsen, Lundbeckfonden-forsker og leder af forskningsprojektet, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift FASEB:
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Et hold forskere fra Aalborg Universitet har undersøgt sammenhænge mellem jern og neurodegenerative sygdomme – og opdaget noget helt nyt.
Et højt indhold af jern i hjernen er ikke godt – det er med til at skabe oxidative (iltrelaterede) stress-tilstande, som er skadelige for nervecellerne i hjernen.
Hvordan disse stress-tilstande påvirker hjernen, ved forskerne ikke. Men en af de hypoteser, der arbejdes med, siger, at et forhøjet jernindhold i hjernen forplanter sig til nervecellerne. Samt at denne unødvendige ophobning af jern i nervecellerne formentlig er med til at beskadige dem så meget, at de dør af det.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Det kan føre til en omlægning af de undersøgelser for livmoderhalskræft, danske kvinder i dag tilbydes.
Hvad er mest effektivt, når man vil afsløre forstadier til livmoderhalskræft: At se på en celleprøve – et celleskrab – i et mikroskop, som det i dag sker i Danmark og en lang række andre lande? Eller at screene cellematerialet for HPV (Human Papillomavirus)?
Det er hovedspørgsmålet i en artikel, som danske forskere netop har offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Clinical Epidemiology.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Dansk forskningsprojekt støttet af Lundbeckfonden sigter mod at udvikle en helt ny behandling af hjernekræft.
Hvert år får omkring 300 danskere, heraf 30 børn, stillet diagnosen ’glioblastom’ – en ondartet form for hjernekræft, som ingen af de behandlinger, lægerne i dag har til rådighed, kan få bugt med.
Hverken operation, strålebehandling eller kemoterapi kan fjerne alle glioblastom-celler – blandt andet fordi det er uhyre vanskeligt og kræver stor forsigtighed at udføre behandlinger i hjernen uden at beskadige de mange livsvigtige funktioner, der er samlet netop her.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Forskere fra Danmark, Australien og USA står bag opdagelsen – projektet har været støttet af Lundbeckfonden.
De allerfleste modermærker er fredelige – og rummer altså ikke kræft. Men der er desværre undtagelser, hvor modermærket har udviklet sig til kræft – og her skal der handles hurtigt, så sygdommen ikke når at sprede sig.
Et af de spørgsmål, lægerne i den forbindelse skal tage stilling til, lyder: Hvor farlige er de kræftceller, der er i netop dette modermærke? Og det er et vigtigt spørgsmål, for svaret er blandt andet med til at bestemme, hvor aggressivt lægerne behandler modermærkekræft, også kaldet malignt melanom.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Opdagelsen kan bruges til at få en bedre forståelse af, hvordan astma opstår.
En astmatiker er i virkeligheden patient, inden han eller hun får stillet diagnosen. Det viser et dansk forskningsprojekt, som netop er offentliggjort i form af en artikel i det indflydelsesrige videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.
Projektet er et samarbejde mellem forskere fra Dansk BørneAstma Center (DBAC) ved Herlev og Gentofte Hospital og forskere fra DTU Bioengineering – og arbejdet har blandt andet været støttet af Lundbeckfonden, Sundhedsministeriet og Det Strategiske Forskningsråd.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Ny dansk undersøgelse viser, at nogle hundeallergikere kun reagerer på hanhunde.
”Vi skal ALDRIG have hund”, lyder beslutningen i mange familier, hvor der er problemer med astma og allergi. Hvilket kan være en særdeles fornuftig disposition: Som udgangspunkt er hunden ikke allergikerens bedste ven – mange allergikere får det nemlig virkelig dårligt, når de kommer i nærheden af hunde.
Men måske vil allergikere i nogle tilfælde alligevel kunne holde hund uden at blive syge af de allergifremkaldende stoffer – allergener – dyret udskiller. Hvis disse allergikere vel at mærke vælger en hunhund, en tæve.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Dansk forskningsprojekt skal vise, om kvinder, der ønsker at blive gravide, bør holde sig fra hovedpinepiller som fx Panodil, Ipren og Kodimagnyl.
Forsøg med befrugtede æg fra mus og mennesker skal gøre os klogere på, om hovedpinemedicin kan spille en rolle, når tidlige graviditeter går til grunde.
”Vi ved, at omkring 40 procent af alle humane graviditeter går til i den første tid efter befrugtningen – og det reelle tal er formentlig endnu højere. Forskere har nu i over 30 år prøvet af forklare, hvorfor det er sådan. Den fremherskende forklaring lyder, at det har med genetik at gøre – altså at der er tale om forskellige genetiske fejl, som kort efter befrugtningen sætter en definitiv stopper for graviditeten. Men genetiske forhold kan ikke forklare det hele”, siger molekylærcellebiolog David Møbjerg Kristensen, der er forskningsgruppeleder ved Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.