Kategori: Videnskab

Forsker-jackpot i jagt på sengevæder-DNA

Aarhus-forskere kiggede dybt i 40.000 blodprøver og fandt omridset af et genetisk tisse-i-sengen-landskab. Med visse tråde til ADHD.

Det er ikke sjovt at være sengevæder – og jævnligt vågne midt om natten i drivende klamt sengetøj.
Bare spørg de 16 procent af alle danske børn i syvårsalderen, der i varierende grad er ramt af enuresis nocturna, som ufrivillig natlig vandladning hedder på lægelatin.

Eller spørg de fem procent af eleverne i 9. klasse, som endnu ikke er sluppet af med den.
For ikke at tale om de cirka to procent af alle fuldvoksne danskere, der også kender til at sove med gummilagen.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Lundbeckfonden uddeler 120 mio. kr. til tre avancerede hjerneforskningsprojekter

Støtten gives til neurovidenskabelige forskningssamarbejder. Projekterne skal bl.a.: Udvikle nye behandlinger af Parkinsons sygdom. Afsløre tidlige ændringer i hjernen i forbindelse med hjernesygdomme – og øge forståelsen af en række genetiske netværk i hjernen, som spiller centrale roller i forbindelse med skizofreni.

Dygtige forskere kan meget på egen hånd. Men går de sammen om at løse komplicerede opgaver ved hver især at bidrage med specialviden, kan de endnu mere.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Minihjerner skal kaste lys over nervesygdomme

Martin Røssel Larsens projekt modtager en støtte på 35 millioner kr. fra Lundbeckfonden

Når et fosters hjerne ikke udvikler sig normalt, kan det være begyndelsen til hjernesygdomme, som viser sig senere i livet.

Men hvordan detaljerne bag en sådan sammenhæng mellem tidlig fejludvikling og senere sygdomsudbrud ser ud, er det vanskeligt at fastslå, for det kan af en række praktiske og etiske årsager ikke undersøges direkte i mennesker.

I den situation kan det være nødvendigt at gå andre og mere indirekte undersøgelsesveje – og det er rationalet bag det projekt, professor Martin Røssel Larsen har fået en Collaborative Projects-bevilling på 35 millioner kr. til at gennemføre.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Hjernestimulation skal lindre symptomer ved Parkinsons sygdom

Hartwig Siebners projekt modtager en støtte på 35 millioner kr. fra Lundbeckfonden

Parkinsons sygdom giver en række symptomer, der i udtalt grad påvirker patientens livskvalitet – og disse symptomer, fx motoriske problemer, kan kun delvis lindres med de behandlinger, som er tilgængelige i dag.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Eske Willerslev får stor norsk videnskabspris for Lundbeckfonden-forskning i hjernesygdomme

Professor Eske Willerslev, leder af Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet, får den norske ’Olav Thon Stiftelsens Internasjonale Forskningspris’ 2021.

Prisen er personlig – altså ikke øremærket til forskning – og den er på runde 5 millioner norske kroner, hvilket svarer til cirka 3,6 millioner danske kroner.

Eske Willerslev, 49, hædres for ”enestående, vidtfavnende og original” forskning inden for human evolution.

Thon Stiftelsen lægger især vægt på Eske Willerslevs ledelse af internationale forskningssamarbejder, der skal søge at kortlægge den evolutionære oprindelse af en række hjernesygdomme.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Rekord-dybt ned i den humane tarmflora

Et stort internationalt forskerhold har kigget på i hvor høj grad vores gener bestemmer sammensætningen af de bakterier, vi har i vores fordøjelsessystem. Resultatet overrasker. Prøver fra danske børn indgår i undersøgelsen.

Tager man en afføringsprøve fra Petersen, og sammenligner den med en tilsvarende prøve fra Poulsen og en fra Pallesen og en fra Piil, vil der tegne sig et billede af bakteriel mangfoldighed:

Der vil være bakteriearter, der går igen fra tarm til tarm – ligesom de fleste voksne mennesker også går rundt med nogenlunde lige mange tarmbakterier, omkring et kilo.

Men tarmfloraens sammensætning – hundredvis af forskellige bakteriearter, der også kaldes det humane mikrobiom – vil typisk være karakteriseret ved flere forskelle end ligheder fra person til person.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Lundbeckfonden uddeler 57 mio. kr. til dristige projekter

Bag projekterne står 29 forskere tilknyttet danske universiteter og hospitaler. De støttes af Lundbeckfondens forskningsprogram LF Experiment.

Det er let straks at affærdige en dristig ide, der afviger markant fra konventionelle betragtninger. Fx ved at betegne den som ”ganske urealistisk”, ”langt ude i hampen” eller nedgøre den med et: ”Hør nu! Det kan jo ikke lade sig gøre”.

Men en sådan skråsikkerhed kan give bagslag. For hvad nu, hvis ideen – trods sin anderledeshed – efterfølgende viser sig at være helt rigtig?

Lundbeckfonden er meget opmærksom på ikke pr. rygmarv at sige nej til at støtte dristige ideer, og har af samme grund etableret forskningsprogrammet LF Experiment.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Kognitiv træning hjalp patienter med bipolar lidelse

Det er vist i et forsøg udført af danske forskere. Resultatet skal bruges i arbejdet med at udvikle nye former for kognitiv træning, der kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser. Opdagelsen kan muligvis også få betydning for udvikling af ny medicin, vurderer professor Kamilla Miskowiak, Københavns Universitet, der har ledet forskningsprojektet.

Hjernen har det i vid udstrækning som vores muskler:  Den skal hele tiden trænes gennem gode udfordringer, ellers begynder den at blive slap og mister funktionsniveau og ydeevne. Og den viden spiller en central rolle i mange videnskabelige forsøg på at udvikle nye kognitive behandlinger i form af hjernetræningsprogrammer, som kan lette livet for mennesker med psykiske lidelser.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Flere end 9 ud af 10 med knæprotese er over 50 år

Inden for området for knæproteser arbejdes der med metalløsninger, som skal få knoglerne i knæet til at vokse ekstra godt fast i implantatet. Selvom implantater – trods alt – har en begrænset levetid, er det forventningen, at 75 pct. af dem holder i mere end 20 år.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Ingen kan med sikkerhed forklare voldsom stigning i antallet af knæproteseoperationer

På to år er antallet af knæproteseoperationer steget med knap 30 pct. Svaret på den markante udvikling gemmer sig formentlig i en blanding af flere overvægtige, stigende levealder og en forventning om en fysisk aktiv tredje alder.

Er det stukket helt af med indsættelse af kunstige knæ i Danmark? Eller ser vi blot begyndelsen på noget, som vil tage endnu mere fart i årene fremover? Og venter der en byge af knæproteseoperationer, når coronaepidemien på et eller andet tidspunkt letter, og danske knæpatienter igen kan gøre brug af deres behandlingsgaranti?

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.