Kategori: Videnskab

Studier af ’hjernens tis’ skal afsløre den skurkerolle betændelse ser ud til at spille ved depression og psykose

Dansk forsker er ved at opbygge en biobank, der på basis af analyser af hjernevæske skal kortlægge eventuelle sammenhænge mellem infektioner og psykiske lidelser. Håbet er at skabe grundlag for mere præcise diagnoser og en bedre behandling af depression og psykose.

Enhver garvet kriminalbetjent kender situationen: Der foregår noget destruktivt i miljøet – og der er også nogle mistænkte, som i forskellige sammenhænge dukker op, når man undersøger sagerne.

Problemet er blot, at der mangler beviser – og så længe de ikke er tilvejebragt, er det svært at gribe ind.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Øjet registrerer bevægelser på en hidtil ukendt måde

Det er afsløret ved hjælp af et målsøgende virus. Metoden kan også bruges til at undersøge andre sanser hos pattedyr.

Når det handler om at registrere bevægelser, arbejder synssansen hos pattedyr helt anderledes, end videnskaben hidtil har antaget.

Det viser et dansk-israelsk forskningsprojekt, der netop er offentliggjort i form af en artikel i det videnskabelige tidsskrift Neuron.

Projektet er støttet af Lundbeckfonden, og det har været ledet af lektor Keisuke Yonehara fra Danish Research Institute of Translational Neuroscience, DANDRITE, ved Aarhus Universitet.

Forskerne har arbejdet med dyreforsøg – og det, de på den måde har været i stand til at vise, ”rokker fundamentalt ved den hidtidige forståelse af pattedyrs visuelle opfattelse af bevægelser. Både de bevægelser, der kan iagttages i det omgivende miljø, og individets visuelle opfattelse af egne bevægelser”, siger Keisuke Yonehara.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Fandt DNA fra verdens hidtil ældste virus hos mennesker – det sad i to 31.600 år gamle mælketænder fra Sibirien

Forskere fra Københavns Universitet har spillet en nøglerolle i arbejdet med at sammenstykke det stærkt sønderbrudte virus-DNA. Det virus, der er tale om, kan have 700.000 år på bagen. Og det gør den dag i dag mennesker syge.

Når forskere står med en rigtig slambert af et virus, der kan gøre mennesker syge – fx covid – er der mange ting, de gerne vil have rede på. Ikke mindst:

Hvor det kommer det fra? Hvor længe det må antages at have været undervejs? Og hvornår angreb det første gang mennesker?

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Ny viden om den genetiske arkitektur bag feberkramper hos småbørn

Kramperne rammer omkring fire procent af alle småbørn. Hos nogle af disse børn støder der epilepsi til senere i livet.

Et internationalt videnskabshold under ledelse af seniorforsker Bjarke Feenstra fra Statens Serum Institut (SSI) har for alvor taget hul på kortlægningen af den genetiske baggrund for feberkramper hos småbørn.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Kræftceller går amok i særlig vækstkasse

Forskere ved Københavns Universitet har designet et system, der på allernærmeste hold kan følge metastaser.

Vil man prøve at begribe den buldrende styrke, med hvilken kræftceller kan sprede sig, kan man tænke på en skovbrand:

Først går der af en eller anden årsag ild i fx en lille busk. Når den for alvor brænder, spreder luerne sig fra arnestedet til nabobusken, som igen antænder noget andet – måske knastørt græs i en lille lysning, der igen støder op til en nåleskov – og så har man balladen.

Sådan er det også med spredningsprincippet bag metastatiske tumorer, der både er vanskelige at behandle og årsag til de fleste kræftdødsfald:

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Gladest for bøf eller pasta? – Det er i høj grad medfødt

Forskere analyserede spisevaner og genetiske profiler hos 280.000 vesteuropæere. For at finde ud af, om vores gener er med til at bestemme: Om vi fortrækker proteiner, kulhydrater eller fedt?
 

Det er frokosttid, medarbejderne går i kantinen.

Der serveres buffet, og der er alt muligt at vælge imellem.

Men i stedet for at tage lidt fra alle fade, skåle og gryder, fylder hovedparten af de ansatte tallerkenen på en måde, som ikke ændrer sig ret meget fra dag til dag:

En gruppe går målrettet efter kulhydrater – fx groft brød eller retter med et stort indhold af ris og kartofler, ofte fra buffetens vegetariske sektion.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Sitting Bull DNA-testet: Danske forskere finder høvdingens oldebarn

Undersøgelsen har været ledet af DNA-detektiven Eske Willerslev. Informationerne lå i den legendariske indianerhøvdings hårpisk. Nu vil Sitting Bulls oldebarn grave høvdingens betonforseglede knogler op.

Tapre mennesker, som dør i kampen mod uret og overmagt, ender i visse tilfælde alligevel med at vinde på den lange bane – i historiebøgerne.

Sådan er det med Tatanka-Iyotanka, bedre kendt som høvdingen og hærføreren Sitting Bull (1831-1890), der i spidsen for omkring 1.500 lakotaindianere i 1876 udraderede den amerikanske general Custer og dennes fem kompagnier i slaget ved Little Big Horn.

En blodvædet bedrift – også kendt som ’the Battle of Greasy Grass’ – som til umindelige tider vil symbolisere de indfødte amerikaneres modstand mod den hvide mands grasserende trang til imperiebygning.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Danske forskere: Vi kan masseproducere en sjælden og central immuncelle.

Teknologien forventes i løbet af en ”overskuelig” årrække at kunne anvendes ved bl.a. kræftbehandling.

To forskere fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet (AU) har gjort en opdagelse, som kan rumme spændende muligheder inden for immunterapi:

De har udviklet en særlig dyrkningsmetode, der i laboratoriet gør det muligt at masseproducere en sjælden type immunceller, som naturligt forekommer i menneskets blod.

Opdagelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift eLIFE.

Disse immunceller, pDC’er, har et stort potentiale, når det handler om at udvikle nye former for immunterapi der kan bruges i forbindelse med behandling af kræft og livstruende virusinfektioner.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Mænds natlige tissetrang kan pege på demens

Det dokumenteres i videnskabelig undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Mange modne mænd i plus 60års-alderen sover elendigt, fordi en godartet prostataforstørrelse tvinger dem til med jævne mellemrum at stå op om natten for at tisse.

Denne uimodståelige vandladningstrang giver en sønderhakket søvn, som i sig selv er belastende.

Det allerværste er imidlertid, at det fragmenterede søvnmønster også synes at påføre denne gruppe nattissermænd en forhøjet risiko for at udvikle demens.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Menstruation og migræne – nu skal sammenhængen udredes

Hvorfor er kvinder i den fødedygtige alder i særlig grad ramt af migræne?

Ny forskningsbaseret teori har et bud på svaret: Kvindernes ’migrænebremse’ slækkes, når de skal have deres menstruation.

Omkring 1 milliard mennesker – cirka hver syvende borger på Jorden – er i varierende grad ramt af migræne. Og kvinder i den fødedygtige alder rammes tre gange så hyppigt som mænd.

Videnskaben har længe antaget, at en væsentlig grund til denne skæve fordeling imellem kønnene har at gøre med kvinders reproduktive cyklus – og at kønshormoner spiller en rolle i den forbindelse.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.