Hvordan kan menneskets tidligste oplevelser genkaldes fra hukommelsen? Hukommelsesforskere fra Aarhus Universitet søger svar med en særlig test, som de bruger til at undersøge spontane erindringer hos tre-fire årige børn.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Et forskerhold fra Københavns Universitet er i stand til at tænde og slukke for bevægelsen hos genmanipulerede forsøgsmus ved at kontrollere en specifik gruppe af celler i dyrenes hjerner. At disse celler i pattedyrhjernen har denne funktion, er aldrig tidligere vist. Opdagelsen kan muligvis have betydning for forståelsen af hjernesygdom hos mennesker.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Et hold søvnforskere ved Københavns Universitet prøver at kortlægge en indviklet kommunikation mellem tarmen og hjernen. De kigger efter nye behandlinger mod søvnforstyrrelser.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Danske og amerikanske forskere har fundet en hidtil ukendt hjerne-struktur hos mennesket. Det er en supertynd hinde, som består af blot ét lag celler – og den er en del af hjernens immunforsvar.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Et internationalt forskerhold under dansk ledelse har fundet og identificeret en lang række ultrakorte stykker DNA i to millioner år gamle lag i en sedimentaflejring i Nordgrønland.
Der er tale om det ældste DNA, som nogensinde er fundet og analyseret. Og det slår den hidtidige rekord for forhistorisk DNA – en sibirisk mammutknogle – med cirka en million år.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Elektroder i rygmarven på skildpadder gav overraskende meldinger – og har affødt en teori om eksistensen af en hidtil ukendt ’kommandocentral’ bag bevægelser.
Fire forskere fra Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet (KU) kiggede grundigt på måleresultaterne. Så kiggede de atter, og nok en gang – uden helt at vide, hvad de skulle sige og mene.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Hormonet kan muligvis gøres til et effektivt våben i kampen mod fedme. Bag opdagelsen står et hold forskere fra Københavns Universitet.
Mennesket elsker sukker – det er trøst, det er belønning – det er lækkert!
Men hvorfor får de fleste så alligevel nok af sukker, når de har guffet et par stykker lagkage eller en velvoksen portion flødeis i sig. Og hvorfor bliver vi ikke bare ved med at spise sukker, når vi er i gang – hvad er det, der bremser os?
Det spørgsmål har otte forskere fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet (KU) muligvis fundet en del af svaret på.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Fundet kan være med til at forklare visse tilfælde af muskelsvækkelse, myopati. Og det kan på sigt muligvis bruges til at genopbygge muskelmassen hos ældre og meget svækkede personer. Uden at de behøver at røre en finger.
Hvordan registrerer musklerne, at de skal vokse, når de virkelig bliver brugt?
Det spørgsmål har et internationalt forskerhold kigget nærmere på. Og de 30 forskeres undersøgelse, der er støttet af Lundbeckfonden, har ført til en overraskende opdagelse, som netop er offentliggjort i en artikel i det videnskabelige tidsskrift EMBO Journal.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
Dybt nede i ’søvnens maskinrum’ har danske forskere nu afluret svingninger, som er helt centrale for hukommelsen, og peger mod nye behandlingsmål for søvn.
Bag opdagelsen står et internationalt forskerhold under ledelse af søvneksperter fra Københavns Universitet. Ud over at øge forståelsen af søvn, peger opdagelsen også på et behov for at udvikle nye former for medicin mod søvnforstyrrelser.
Ligesom man kan være frisk som en fisk, hurtig som et lyn eller sløv som en padde, kan man også sove som en sten.
”Jeg har simpelthen sovet som en sten”, siger mange, når de skal beskrive en virkelig god nats søvn. Og tit tilføjer de med et lille smil: ”Jeg har ikke været vågen én eneste gang”.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.
I dag prøver lægerne i de fleste tilfælde at hjælpe hydrocefalus-patienter ved at indoperere et dræn i hjernen – for vand i hjernen kan endnu ikke behandles medicinsk. Men ny forskning fra Københavns Universitet og Rigshospitalet peger frem mod en mulig medicinsk behandling.
Sådan vil mange uvilkårligt tænke, hvis de opdager en vandansamling, fx i kælderen.
Og principielt samme overvejelse kender læger og hjerneforskere, som ønsker at blive klogere på de mange forskellige former for hydrocefalus, der kan ramme mennesker. En type lidelser, der mere mundret er kendt som: Vand i hovedet.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.