Ingen kan med sikkerhed forklare voldsom stigning i antallet af knæproteseoperationer

På to år er antallet af knæproteseoperationer steget med knap 30 pct. Svaret på den markante udvikling gemmer sig formentlig i en blanding af flere overvægtige, stigende levealder og en forventning om en fysisk aktiv tredje alder.

Er det stukket helt af med indsættelse af kunstige knæ i Danmark? Eller ser vi blot begyndelsen på noget, som vil tage endnu mere fart i årene fremover? Og venter der en byge af knæproteseoperationer, når coronaepidemien på et eller andet tidspunkt letter, og danske knæpatienter igen kan gøre brug af deres behandlingsgaranti?

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Hjernesygdomme koster samfundet mindst 39 mia. kroner

Hjernesygdomme koster samfundet mindst 39 mia. kroner

Hvert år koster det mindst 39 milliarder kroner i direkte omkostninger at behandle patienter med hjernesygdomme i Danmark, viser en detaljeret kortlægning af hjernesygdomme i Danmark, der er den første af sin art og netop offentliggjort. ”Det er et meget vigtigt studie, der understreger vigtigheden af at styrke forskningen i hjernesygdomme,” siger Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden.

I takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger i store dele af verden, øges forekomsten af en række hjernesygdomme, der typisk viser sig i de ældre år – herunder Alzheimers og andre demenslidelser. Men også ungdomssegmentet er ramt med en stor stigning i psykiatriske sygdomme.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Danske forskere leverer beviset: Kejsersnit kan lede til astma og allergi

Danske forskere leverer beviset: Kejsersnit kan lede til astma og allergi

At blive født ved kejsersnit ændrer tarmfloraen hos det nyfødte barn. Og kejsersnit viser sig at kunne udløse sygdomme. Disse sygdomme bør dog i vid udstrækning kunne forebygges med gavnlige bakterier. Det mener et hold danske forskere på baggrund af nye resultater – og de har nu en sådan cocktail af gavnlige tarmbakterier på tegnebrættet.

Kejsersnit redder ofte liv – både barnets og moderens – men kejsersnit kan også have en bagside.
Forskere har længe kunnet konstatere, at ’kejserbørn’ oftere udvikler astma og allergi end børn, der er født vaginalt.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

En helt ny slags ’antabus’ – men mod kokainmisbrug

Lundbeckfonden-forsker vil i samarbejde med amerikanske kolleger forfine et stof, der kan blokere den euforiserende effekt af kokain. Målet er at skabe en medicinsk behandling til mennesker, som er fanget i et kokainmisbrug.

Kokain er et meget vanedannende stof, og er man først blevet afhængig af det, fører det let til angst, depression og i visse tilfælde også psykose.
Hertil kommer, at kokain – der tilhører gruppen af illegale stoffer – er så dyrt, at et misbrug vil ødelægge økonomien i de allerfleste husholdninger.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

442 vikingeskeletter fik en tur i DNA-maskinen – nu revideres historien om vikingekulturen

Populærforestillingen om de blonde, ’skandinavisk udseende’ vikinger har fået en lige højre. For nogle vikinger var mørkhårede, andre leverpostejsfarvede. Vikingerne repræsenterede i virkeligheden en blandet genetik, som også havde sydeuropæiske og asiatiske rødder. Det dokumenterer en videnskabelig artikel i Nature. Artiklen er skrevet af et stort internationalt eksperthold under ledelse af Lundbeckfonden-forskere. Den tager samtidig hul på en omfattende kortlægning af fortidens sygdomme.

Sig ordet ’viking’ – og mærk, hvordan associationerne samler sig bagtil i hjernen og begynder at danne en historie. Næppe af den stille slags, snarere en beretning i højt gear, hvor forestillinger om lige dele: ære, magt, erobringstrang, liderlighed og permanent kradsende udlængsel garneret med hyppige mord, afbrændinger, bortførelser, drikkelag og den rungende lyd af krydsende klinger og den jernholdige lugt af blod blander sig til et både voldsomt og livsbekræftende drama.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Håb om at kunne kurere type 2 diabetes med indsprøjtning i hjernen

Lundbeckfonden-forsker har stået i spidsen for kortlægning af aktiviteten i 80.000 forskellige hjerneceller, der i dyreforsøg har vist sig at være med til at styre indviklede blodsukkerprocesser. Det kan få betydning for behandling af type 2 diabetes hos mennesker.

Forskere verden over reagerede med forbløffelse, da de i 2016 i det højt estimerede videnskabelige tidsskrift Nature Medicine kunne læse en artikel om et forsøg med mus, som ved genetisk manipulation var gjort til type 2 diabetes-patienter.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Maude er blevet den stereotype migræne-patient – men det er ikke helt virkelighedsdækkende

Lundbeckfonden-forskere prøver med god folkeoplysning at få udbredt reel viden om migræne. Det er en kamp med udfordringer.

Stakkels Maude, altså fru bankdirektør Hans Christian Varnæs i Matador, for hendes hverdag i Korsbæk var tit noget plaget. Og når livet gik hende mest imod, krøb hun i en årrække ofte til sengs.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Urgammelt DNA kaster en ’videnskabelig håndgranat’ ind i diskussionen om menneskets ankomst til Amerika

Lundbeckfonden-forskere har udført analyser af 30.000 år gammelt materiale fra mexicansk bjerghule – hvor fund af stenredskaber samtidig rykker tidspunktet for den første menneskelige indvandring til Amerika mindst 15.000 år tilbage. Resultaterne offentliggøres i Nature-artikel. DNA-analyserne vil også indgå i stort dansk projekt om hjernesygdomme.

Æsler er uundværlige, når man skal fragte teknisk udstyr, mad og drikkevand op til Chiquihuite-hulen i det nordlige Mexico. Den transportopgave kan hverken mennesker eller maskiner løse, for hulen ligger i stærkt uvejsomt terræn midt på en bjergskråning.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Danske forskere kortlægger central sygdomsmekanisme – og beskriver et helt nyt protein

Det er livsvigtigt, at immunsystemet træder i karakter, når kroppen angribes – fx af et sygdomsfremkaldende virus. Men hvis immunsystemet aktiveres for kraftigt, kan det give problemer.

Netop den situation har 25 forskere fra Aarhus Universitet (AU) kigget nærmere på i en videnskabelig rapport, som de sammen med kolleger fra Norge, USA, Frankrig og Japan netop har offentliggjort i det videnskabelige top-tidsskrift Nature Immunology.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.