Forfatter: Henrik Larsen

Menstruation og migræne – nu skal sammenhængen udredes

Hvorfor er kvinder i den fødedygtige alder i særlig grad ramt af migræne?

Ny forskningsbaseret teori har et bud på svaret: Kvindernes ’migrænebremse’ slækkes, når de skal have deres menstruation.

Omkring 1 milliard mennesker – cirka hver syvende borger på Jorden – er i varierende grad ramt af migræne. Og kvinder i den fødedygtige alder rammes tre gange så hyppigt som mænd.

Videnskaben har længe antaget, at en væsentlig grund til denne skæve fordeling imellem kønnene har at gøre med kvinders reproduktive cyklus – og at kønshormoner spiller en rolle i den forbindelse.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Aarhus-forsker har fundet ud af hvordan man kan ’fjernstyre’ et gen

Det kan på sigt give helt nye former for celleterapi mod en række alvorlige sygdomme.

Metoden er effektiv og skånsom.

Og så giver den, ikke mindst, mulighed for at studere arvemasse, DNA, på en helt ny måde: For nu kan man pludselig – uden at ty til destruktive former for manipulation – studere et enkelt gen, mens det arbejder.

”Det betyder, at vi i laboratoriet kan studere enkelte geners naturlige funktion i celler, blandt andet i forbindelse med sygdomsforskning”, siger lektor Rasmus O. Bak fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet (AU).

Rasmus O. Bak – der er Lundbeckfonden-fellow fra 2017 – har stået i spidsen for det hold af forskere fra AU og fra det østrigske Medizinische Universität Grasz, som har udviklet den nye metode.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

’Skræddersyet’ depressionspille tegner sig i horisonten

Internationalt forskerhold under dansk ledelse har været helt nede i maskinrummet i en depressionspille.

Undersøger man et kemisk stof på atom-niveau, kan der dukke stærkt overraskende viden op – informationer, som vender op-ned på hidtidige antagelser og kan rumme helt nye muligheder.

Det oplevede medlemmerne af en dansk-amerikansk forskergruppe, da de ved hjælp af den avancerede elektronmikroskop-teknik Kryo-EM nærstuderede stoffet vilazodon.
Stoffet har været på markedet i USA og i Canada siden hhv. 2011 og 2018, og er godkendt til behandling af depression.

Forskergruppens opdagelse, som netop er offentliggjort i det højt rangerede videnskabelige tidsskrift Nature Communications, peger på muligheden for at fremstille langt mere fintfølende depressionsmedicin, end vi kender i dag. Håbet er at kunne hjælpe mange af de patienter, der i dag ikke har nævneværdigt udbytte af klassisk depressionsmedicin.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Et stof, som er ’i familie’ med et party-drug kunne mindske skader efter slagtilfælde

Forsøg kunne reducere udbredelsen af hjerneskader efter slagtilfælde med op til 50 procent.

Et internationalt forskerhold under ledelse af professor Petrine Wellendorph fra Københavns Universitet har i dyreforsøg kunnet reducere udbredelsen af hjerneskader efter slagtilfælde med op til 50 procent.

En laboratoriefremstillet variant af et af signalstof, der findes i hjernen hos mennesker og andre pattedyr, har vist sig at have uventede effekter.

Og denne opdagelse kan på sigt muligvis resultere i ny medicin, der kan hjælpe mennesker, som rammes af et slagtilfælde – også kaldet stroke – i form af en blodprop i hjernen.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Danske forskere i pionerstudie: Viser hvordan man kan bringe små ’medicinlastbiler’ ind i hjernen

Teknikken skal på sigt gøre det muligt at transportere medicin gennem blod-hjerne-barrieren – og dermed foretage en målrettet behandling af hjernesygdomme.

Hvis en patient har en sygdom, som sidder i hjernen, fx en tumor, kunne det være smart at bombardere dette område med medicin – og samtidig undgå at ramme og påvirke andre dele af hjernen.

Men der er et problem, som må løses, før man kan håbe at nå dertil, nemlig passagen gennem blod-hjerne-barrieren.

Denne barriere er en tæt membran, som hos mennesker og andre pattedyr skal sikre et konstant biokemisk miljø i hjernen – og derfor forhindrer den de allerfleste stoffer i at passere ind i hjernen via blodbanen.

Dette har i årtier udfordret videnskaben, som i forsøg efter forsøg har måttet sande, at blod-hjerne-barrieren er en tilsyneladende uovervindelig modstander.

Nu har et dansk forskerhold imidlertid vist, at det er muligt at luske sig vej gennem barrieren ved hjælp af en slags ’medicinlastbiler’.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Ny viden om trækfugles navigation

Forskere har i laboratoriet afsløret magnetiske reaktioner knyttet til et lysfølsomt protein i trækfugles øjne.

Opdagelsen, der er støttet af Lundbeckfonden, kan muligvis blive relevant i forbindelse med udvikling af næste generation supercomputere – de såkaldte kvantecomputere.

Et af de spørgsmål, som længe har optaget biologer, handler om hvordan trækfugle bruger Jordens magnetfelt som et kompas – og på den måde kan navigere præcist, når de flyver om natten.

En række teorier har gennem årene været undersøgt, og nu er der kommet helt ny viden.

I en artikel, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature, kan et internationalt forskerhold vise:

At et molekyle fra en natflyvende trækfugls nethinde, der har været foreslået som et ’kompasmolekyle’, rent faktisk er magnetisk sensitivt.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Ny viden om central mekanisme bag flere hjernesygdomme

Hjerneforskere ved Aarhus Universitet kan påvise, hvordan en proteinsammenklumpning, som er central ved flere neurodegenerative sygdomme, under visse omstændigheder kan udvikle sig til en i særklasse giftig og aggressiv variant.

Parkinsons sygdom har flere ’familiemedlemmer’ i form af lidelser, som i nogen grad deler de motoriske symptomer, der kendes fra Parkinsons.

En af disse sygdomme er MSA, Multipel System Atropfi, der ligesom Parkinsons hører til de neurodegenerative lidelser.

Både ved Parkinsons og ved MSA spiller et bestemt protein en skurke-rolle.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Han spurgte en Brain Prize-vinder: Må jeg forske i dit laboratorium?

Og derfor er Peter Petersen, 37-årig dansk hjerneforsker, i dag en del af den verdenskendte professor György Buzsákis hold ved det amerikanske New York University. Det hele kom i stand med støtte fra Det Frie Forskningsråd og et postdoc-stipendium fra Lundbeckfonden.

Hvem finder dog på at montere et lille ’køleskab’ på hovedet af en forsøgsrotte, og derefter lade dyret løbe rundt i en labyrint?

Svaret er, at det gør Peter Petersen – dansk elektrofysiolog og hjerneforsker med speciale i thetarytmer, der er en del af hjernens elektriske aktivitet.

Og det ’køleskab’, han arbejder med – i virkeligheden en lille beholder fyldt med tør-is – tjener et klart videnskabeligt formål:

”Overordnet handler det om at prøve at udvide forståelsen af thetarytmer, som er involveret i blandt andet menneskets indlæring og hukommelse – og i evnen til at orientere sig og færdes i et fysisk miljø”, forklarer Peter Petersen:

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Danske forskere udvikler ny metode til vurdering af slagtilfælde

Avanceret skanner gav et detaljeret billede af biokemien bag slagtilfælde. Og den viden kan vise sig at være meget betydningsfuld, når det handler om at sikre patienterne den bedst mulige behandling.

Det er vigtigt at sætte ind med behandling så hurtigt som muligt, når en person rammes af et slagtilfælde – dvs. af en blodprop eller en blødning i hjernen.

For jo hurtigere blødningen stoppes eller proppen fjernes, desto større er sandsynligheden for at begrænse – i bedste fald helt undgå – at patienten får varige mén.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Et helt læs gen-varianter bag bipolar lidelse er dukket frem

Danske forskere har været med til at identificere 33 genvarianter, som viser sig at spille en rolle ved bipolar lidelse.

Danske forskere har været med til at identificere 33 genvarianter, som viser sig at spille en rolle ved bipolar lidelse. For at nå dertil, skulle der kigges på DNA-profiler fra 413.000 personer.

En række videnskabelige arbejdsgrupper prøver i disse år at kortlægge den genetiske arkitektur bag arvelige psykiske sygdomme som skizofreni, depression og bipolar lidelse.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.