Martin Røssel Larsens projekt modtager en støtte på 35 millioner kr. fra Lundbeckfonden
Når et fosters hjerne ikke udvikler sig normalt, kan det være begyndelsen til hjernesygdomme, som viser sig senere i livet.
Men hvordan detaljerne bag en sådan sammenhæng mellem tidlig fejludvikling og senere sygdomsudbrud ser ud, er det vanskeligt at fastslå, for det kan af en række praktiske og etiske årsager ikke undersøges direkte i mennesker.
I den situation kan det være nødvendigt at gå andre og mere indirekte undersøgelsesveje – og det er rationalet bag det projekt, professor Martin Røssel Larsen har fået en Collaborative Projects-bevilling på 35 millioner kr. til at gennemføre.
En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.