Forskere aflurer kræftcellers vej gennem kroppens net

Internationalt forskerhold under dansk ledelse beskriver biologisk mekanisme, der er involveret i kræftcellers evne til at sprede sig.

Ni ud af ti kræftdødsfald skyldes metastasering – spredning af kræftceller til flere væv.
Altså at kræftceller, som oprindelig udviklede sig ét sted i patientens krop, spreder sig til andre områder og organer – og dér udvikler sig til sekundære kræftsvulster.

Kan man kan bremse denne spredning, øges patientens mulighed for at overvinde sygdommen markant – derfor arbejder cancerforskere verden over intenst på at forstå de biologiske mekanismer bag kræftcellers evne til at sprede sig.

Nu er det lykkedes et internationalt forskerhold under dansk ledelse at opdage en sådan mekanisme.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Forsker-jackpot i jagt på sengevæder-DNA

Aarhus-forskere kiggede dybt i 40.000 blodprøver og fandt omridset af et genetisk tisse-i-sengen-landskab. Med visse tråde til ADHD.

Det er ikke sjovt at være sengevæder – og jævnligt vågne midt om natten i drivende klamt sengetøj.
Bare spørg de 16 procent af alle danske børn i syvårsalderen, der i varierende grad er ramt af enuresis nocturna, som ufrivillig natlig vandladning hedder på lægelatin.

Eller spørg de fem procent af eleverne i 9. klasse, som endnu ikke er sluppet af med den.
For ikke at tale om de cirka to procent af alle fuldvoksne danskere, der også kender til at sove med gummilagen.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Lundbeckfonden uddeler 120 mio. kr. til tre avancerede hjerneforskningsprojekter

Støtten gives til neurovidenskabelige forskningssamarbejder. Projekterne skal bl.a.: Udvikle nye behandlinger af Parkinsons sygdom. Afsløre tidlige ændringer i hjernen i forbindelse med hjernesygdomme – og øge forståelsen af en række genetiske netværk i hjernen, som spiller centrale roller i forbindelse med skizofreni.

Dygtige forskere kan meget på egen hånd. Men går de sammen om at løse komplicerede opgaver ved hver især at bidrage med specialviden, kan de endnu mere.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Minihjerner skal kaste lys over nervesygdomme

Martin Røssel Larsens projekt modtager en støtte på 35 millioner kr. fra Lundbeckfonden

Når et fosters hjerne ikke udvikler sig normalt, kan det være begyndelsen til hjernesygdomme, som viser sig senere i livet.

Men hvordan detaljerne bag en sådan sammenhæng mellem tidlig fejludvikling og senere sygdomsudbrud ser ud, er det vanskeligt at fastslå, for det kan af en række praktiske og etiske årsager ikke undersøges direkte i mennesker.

I den situation kan det være nødvendigt at gå andre og mere indirekte undersøgelsesveje – og det er rationalet bag det projekt, professor Martin Røssel Larsen har fået en Collaborative Projects-bevilling på 35 millioner kr. til at gennemføre.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Hjernestimulation skal lindre symptomer ved Parkinsons sygdom

Hartwig Siebners projekt modtager en støtte på 35 millioner kr. fra Lundbeckfonden

Parkinsons sygdom giver en række symptomer, der i udtalt grad påvirker patientens livskvalitet – og disse symptomer, fx motoriske problemer, kan kun delvis lindres med de behandlinger, som er tilgængelige i dag.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Eske Willerslev får stor norsk videnskabspris for Lundbeckfonden-forskning i hjernesygdomme

Professor Eske Willerslev, leder af Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet, får den norske ’Olav Thon Stiftelsens Internasjonale Forskningspris’ 2021.

Prisen er personlig – altså ikke øremærket til forskning – og den er på runde 5 millioner norske kroner, hvilket svarer til cirka 3,6 millioner danske kroner.

Eske Willerslev, 49, hædres for ”enestående, vidtfavnende og original” forskning inden for human evolution.

Thon Stiftelsen lægger især vægt på Eske Willerslevs ledelse af internationale forskningssamarbejder, der skal søge at kortlægge den evolutionære oprindelse af en række hjernesygdomme.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.

Rekord-dybt ned i den humane tarmflora

Et stort internationalt forskerhold har kigget på i hvor høj grad vores gener bestemmer sammensætningen af de bakterier, vi har i vores fordøjelsessystem. Resultatet overrasker. Prøver fra danske børn indgår i undersøgelsen.

Tager man en afføringsprøve fra Petersen, og sammenligner den med en tilsvarende prøve fra Poulsen og en fra Pallesen og en fra Piil, vil der tegne sig et billede af bakteriel mangfoldighed:

Der vil være bakteriearter, der går igen fra tarm til tarm – ligesom de fleste voksne mennesker også går rundt med nogenlunde lige mange tarmbakterier, omkring et kilo.

Men tarmfloraens sammensætning – hundredvis af forskellige bakteriearter, der også kaldes det humane mikrobiom – vil typisk være karakteriseret ved flere forskelle end ligheder fra person til person.

Læs hele artiklen her

En artikel af journalist Henrik Larsen, sciencewriter.